Jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket, da jeg fik brevet som fortalte, at jeg havde modtaget denne pris.
Måske blev jeg overrasket fordi, jeg ikke ser mit virke som et resultat af min arbejdsindsats alene. Men i højere grad som et samvirke. Et samvirke imellem mig og snedkeren, ingeniøren, arkitekten, polstren og hvem der ellers måtte være med i et af mine projekter.
Måske blev jeg overrasket fordi jeg lærer så meget hele tiden, og ved, hvor meget jeg har at lære endnu, selv om jeg blev uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole for 10 år siden.
Måske blev jeg overrasket, fordi jeg interesserer mig for mennesker og hvordan vi lever, i lige så høj grad, som jeg interesserer mig for møbler, og derfor ikke har tænkt, at jeg ville være oplagt til en pris som denne.
Men jeg blev også meget glad da jeg modtog brevet.
Igennem de sidste par år, har jeg arbejdet med, at nyfortolke klassiske stoletypologier og en gang imellem har det strejfet mig, om der mon overhovedet var nogen derude, som kunne se nogen som helst ide i projektet. For når jeg kigger i bladene og besøger møbelmesserne, kommer jeg hurtigt til at tænke, at det eneste der har betydning i vor tid er sæsonens farver, nyhedens værdi og fast furniture fashion.
Med denne pris kan jeg forstå, at der ER nogen der kan se en pointe i det! Og det gør mig varm om hjertet, at der findes en pris som denne, som hylder det vedvarende og det som bidrager til faget som helhed.
For mig personligt, gør prisen en forskel. Det giver mig gejst til, at fortsætte mine undersøgelser af stole og komme endnu dybere i faget. Og til at blive ved med, at arbejde frem imod at bidrage med små elementer, af en verden, jeg gerne vil leve i. En verden som møder mennesket med venlighed og kærlighed, en verden som er mere bæredygtig og eller bare mere end det, der er.
1000 1000 tak.
Isabel Ahm
