Tale til overrækkelse af Finn Juhl prisen
Først tusinde tak for den flotte pris, det er en virkelig stor ære og et virkelig godt selskab at få den i. Tak!
Da vi for efterhånden nogle måneder siden fik besked om, at FABRIKKEN var valgt til at være en af tre modtagere af Finn Juhl prisen i år, så troede vi først ikke helt på det. Men den var jo god nok. Prisen bliver i år givet til en arkitekt, en underviser og en kurator. FABRIKKEN var kuratoren. Det synes vi er ret godt tænkt. Vi har ikke som sådan selv set os som en kuratorisk praksis, men det giver virkelig god mening og virker inspirerende at se det sådan.
Til daglig er FABRIKKEN et produktionscenter for kunst og design. Omkring 70 kunstnere og designere bruger hver dag deres værksted her eller arbejder på større opgaver i vores centrale hal og bidrager derigennem til at holde den danske kunst og designscene levende og interessant.
Da jeg for fire år siden skiftede job fra kurator i museumsverdenen til leder af FABRIKKEN, så gik det efter et stykke tid op for mig, at dette skifte fra formidlingsverdenen til produktionsverdenen virkelig var et skifte fra én verden til en anden. Og jeg blev opmærksom på, at der er al mulig god grund til at skabe en stærkere forbindelse og forståelse mellem de to verdener. Det blev tydeligt, at den kunst, man møder ude i formidlingsverdenen – på museer og gallerier, det er jo den færdige kunst, og det blev tydeligt, at det kunne være ønskeligt med en bedre bevidsthed og måske endda respekt for, hvordan kunsten produceres, hvordan rammerne for det er. Kunstnernes arbejde udgør jo det første led i kunstens fødekæde. Det led skal vi værne om og sikre de bedst mulige rammer for. For ligesom mælken ikke kommer fra supermarkedet, så kommer kunsten heller ikke fra galleriet eller museet.
Siden FABRIKKEN blev etableret tilbage i 1992 – dengang som Fonden Kulturfabrikken – har vi netop arbejdet for at skabe de bedst mulige produktionsrammer for kunstnere og designere. En stor del af det står kunstnere og designere selv for, helt automatisk, qua det at være en del af så stort et produktionshus, hvor man hver dag krydser spor med sine kolleger.
Men som institution kan vi også gøre noget. Vi kan ”kuratere” at de bedst tænkelige betingelser for den faglige udveksling kan finde sted og gøre vores for at styrke den enkelte praksis via aktiviteter, der understøtter den kunstneriske karriere og den netværksskabelse, der er så afgørende i dag. Det gør vi ved at køre residency-programmer for udenlandske kunstnere, hvilket både styrker deres og FABRIKKENs kunstneres netværk; vi arbejder med diverse outreach-projekter i form af workshops for børn og unge – dels fordi vi gerne vil bidrage til samfundet omkring os og medvirke til at skabe en bedre fornemmelse af, hvad man kan i kunstens maskinrum, dels fordi mange kunstnere lever på en sten og undervisningen hjælper dem med at få smør på brødet og udvide deres kompetencer; vi gør det ved at holde Åbent Hus, hvor man kan møde de enkelte kunstnere på deres atelierer og vi gør det ved én gang årligt at holde Alt_Cph, hvor kunstnerdrevne platforme fra Danmark og udlandet udstiller og netværker med hinanden og publikum. FABRIKKENs eget interne fællesskab er imidlertid ikke bare givet af det, at vi er i det samme hus, det kræver også nogle rammer, hvor vi kan mødes. Det er lidt en mangelvare på FABRIKKEN i dag. Tidligere havde vi en skøn tagterrasse, hvor vi når vejret tillod det kunne mødes, når vi hver især havde brug det. Men da vi skulle have nyt tag for nogle år siden, måtte terrassen lade livet.
Med Finn Juhl prisen får vi nu mulighed for at genopføre den meget savnede terrasse, til alles og ikke mindst fællesskabets glæde. Det er vi overordentligt glade for, så mange tak for det!
Marie Louise Helveg Bøgh
