Pristale til vinderne af Finn Juhl Prisen 2022 af Steffen Aarfing

 

Det lyder selvfølgeligt, især i dette forum. Jeg siger det alligevel:

Møbeldesign er en af de designdiscipliner, der kommer tættest til kroppen, der bogstaveligt berører os.

Jeg siger det her, fordi det sanselige, dialogen mellem krop og møbel, er en spinkel størrelse, der vanskeligt lader sig italesætte. En iagttagelse, der for tiden kan blive tilsidesat af mere legitime, uimodsigelige hensyn: bæredygtighed, cirkulær design, identitet, diversitet.

Hver sæson i designverdenen har sin facitliste.

Men Møbeldesign er ikke en trofæjagt. Og Finn Juhl priser følger ikke et enkelt dogme, men afsøger summen af en tankegang. En omgang med materiale, en formforståelse, en nødvendighed, en vilje til dialog.

De kriser og forskydninger, det uskyldstab, der definerer vores verden lige nu, stiller krav om ydmyghed og grundig afsøgning. Hvis vi skal bruge disse kriser til noget, og ikke bare lægge os fladt ned og vente på bedre tider.

Et fremtidigt designudtryk er af natur spinkelt formuleret, intuitivt baseret og kan med garanti ikke fremkaldes gennem New Public Management. Man kan ikke forfatte de kommende rammer for vores liv.

Det bedste vi kan gøre for møbeldesign i fremtiden, er at lægge øret til de mest spinkle ideer og forstå dem udefra deres udspring. Ikke lade sig distrahere af den kølige kandidat -tankegang, med sin usanselige new-speak, hvor målet er relevans, baseret på innovation, gennem forhandling, proces og disruption.

– et mindset, der i sin yderste konsekvens er en undertrykkelse af talent, -et angstbaseret forsøg på at forblive relevant i et samfund, der i stigende grad stiller krav om outcome, resultat som vare.

I mine øjne bliver godt møbeldesign til i samspillet med os, der bruger og ser på. Det lyder banalt, men design er skabt til at henvende sig til nogen, først når vi tager det i brug, viser forbindelserne sig. Vi bliver forbundne med det værdifulde værk. Hooked, som Rita Felski kalder det, i sin argumentation for forførelsen i kunsten.

Dette års prismodtagere, hvor forskelligt de arbejder, har det tilfælles, at deres værker brændende ønsker at forbinde sig med os.

 

Dear Risa and Yasuyuki

Part of the fun of living in a small country, is that we have to co-exist in a strange dilemma between a sense of low self esteem and an almost arrogant self sufficiency.

We are being told that we are a smart nation, that we excel in design, – and we tend to agree. Don’t come and tell us how to do things. But behind that is sometimes a fear of discovering the real truth about our global impact. A fear that can lead to a fatal lack of outlook.

With borders closing, Brexit being a reality and huge parts of our world becoming unreachable, we more than ever need to look up, and reframe our view on art and design.

I recently heard a podcast on one of the latest trends in museum outreach:

Slow Looking.

The idea, coming out of MOMA in NY, is basically to engage in looking at art as a kind of mindfulness session. Yoga mat in front of a Picasso and then inhale…exhale count to 8 and look up.  Not a bad idea. Anyhow, as I listened to the art historian talking me through the liberating experience of slow looking, it occurred to me, that my compulsive web-browsing had come to a stop, and that I had been gazing at this simple, wooden chair of yours, called Seleri. Which, by the way, can be seen in a sushi restaurant not far from here, -It had caught my subconscious attention. And I looked again, -slower.

Then faster and faster, finding more of your amazing production.

The two of you, founders and sole partners of Mentsen, meaning something like “surfaces and lines”, a design collaborative that finds a special niche in not being loud. In spite of your skills in graphic design, you employ no fancy corporate identity, you are just being truly cosmopolitan. On a daily basis, you succeed in a very playful and professional balance between craft and innovation.

Risa and Yasuyuki, your work seems to me to hold a kind of superior humility. In many ways your designs cannot become more sparse, with a persistence in typology: A chair is a chair, a sofa a sofa. Your furniture has not come to life, to challenge the routines of their owner, yet every piece seems to be held together by a dogma, a design decision that makes them robust to realities of production, yet….slowly gazing at your works, they come to life in their brilliant simplicity. And they start to look back, to connect.

Risa and Yasuyuki, to us, you represent a unique, well crafted  persistance that is much in line with the heritage that we aim to preserve and celebrate with these awards.

Our sincere congratulations to both of you.

 

Kære Aviaaja

Finn Juhl levede med håbet om, at nye processer og teknologier ville gøre flere af hans ideer mulige at producere i fremtiden.

Du lever i den fremtid, hvor afstanden fra idé til produktion, i teorien, er blevet så meget mindre.

I dine arbejder bobler et spilkogende mix af synergier mellem fortid, nutid og forventninger til fremtiden, ikke lagt ud på række, men mere, sådan det hele, på én gang.

Når du taler om dine værker, lyder det som om du indimellem næsten insisterer på at udgrave det besjælede, det iboende irrationelle, der skiller godt design fra mainstream livsstilsprodukter

Det kan lyde som en næsten uimodsigelig designmetode, men det er nok bare ikke så enkelt at efterleve, i dagligdagen, i tegnestuens virkelighed.

Når du dertil føjer bevidstheden om at rumme to, meget forskellige kulturer i dig, synes enhver designopgave næsten uoverstigelig. Hvordan kan du manøvrere i så mange benspænd?

Det kan du kun, hvis du er professionelt frigjort fra den angstbaserede omskrivning af designopgaven, som enhver yngre afgænger fra kandidatmiljøet skal overkomme.

– Frigjort fra at skulle legitimere inspiration, for at skulle omspinde en idé med et net af generaliserende buzzwords, men at have tillid til den besjælede kvalitet i et design. Tillid til, at den kan forblive boende i genstanden, ikke udskilles til et parallelt liv som ph.d. afhandling, -vedhæftet på et manilamærke.

Dine arbejder er først og fremmest designeren Aviaaja, – men uden at forfalde til identitetsturisme, tager du dine rødder alvorligt, spænder buen fra en Grønlandsk håndværkstradition, til nye, postindustrielle fremstillingsmetoder.

Aviaaja, vi håber at du med prisen får mulighed for at udvikle dit design på dine egne vilkår, til glæde for os alle sammen og måske især for kloge og modige producenter.

Tillykke med prisen

 

Kære Chris

Du er jo ikke hvemsomhelst.

Du har en imponerende produktion bag dig, med en stribe stærkt personlige værker. Du kan dine klassikere, den skandinaviske møbelkunst er dybt i dit dna. Dine møbler har en sær klarhed.

I Københavns lufthavn hang der i en lang periode en reklame for et internationalt revisionsfirma. Den proklamerede at ethvert komplext problem krævede en enkel løsning. Den poster provokerede mig gang på gang: hvad er der nu i vejen med en komplex løsning på et komplext problem?

Men jeg ved jo godt hvad de mener: Nogen gange er det ekspertens opgave at stille med et indlysende svar.

Indlysende, det ord man bruger om en idé man gerne selv ville have fået. -Et billigt, bagklogt adjektiv, der ikke desto mindre beskriver det selvklare, uimodsigelige svar på et kompleks.

Du har markeret dig stærkt i dansk møbelkunst, ikke bare med dine klare bud på de mere dagligdags funktionelle møbler, men også med sært poetiske og eksistentielle værker. Dine genstande ser nogen gange tilbage på en som en gammel ven, som om vi altid har kendt dem, – men alligevel?

I en design epoke hvor succes gøres op i genstandens Insta-appeal, udgør Chris’ produktion en velkommen tænkepause. Mange af dine møbler er ikke bare guf for øjet, men tilbyder også den afgørende taktile oplevelse. Og så tåler de at blive siddet på.

I din mere personlige unika produktion, er titlerne ofte metafore, men værkerne mister ikke sin autonome kvalitet, bare fordi de også vil fortælle os noget. På en måde virker det som om du gemmer lidt af dig selv bag den omstændelige perfektion i dine tekstile værker. Men selve udførelsen er så uimodståelig overlegen, at du lissom alligevel kigger lidt frem, for at se om vi stadig er der, om vi er hooked?

Ikke mindst i den side af din produktion ligger vores motiv for prisen,

Tillykke med den.